Der er masser af spirende optimisme på Hotel Vejlefjord. Foto: Hotel Vejlefjord
Der er masser af spirende optimisme på Hotel Vejlefjord. Foto: Hotel Vejlefjord
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vejlefjord stærkt på vej ud af krisen

Hotel Vejlefjord var for få år siden ude i en stor krise, men nu er millionunderskuddet vendt til overskud. Det skriver Finans.dk

Efter at have tabt 44 millioner kroner fra 2010 til 2013 har hotellet nu tre år i træk tjent penge. Tilmed var der i 2016 stor fremgang at spore i forhold til 2015.

Finanssitet skriver, at overskuddet efter skat var næsten 14 gange så stort, da det steg fra omkring 0,5 til 6,7 millioner kroner fra 2015 til 2016, viser et nyt regnskab.

 

Stor optimisme

Samtidig steg omsætningen inden for både hotel, konference og spa, ligesom driftsresultatet for Hotel Vejlefjord var markant bedre i 2016 sammenlignet med tidligere år.

»Med enestående spafaciliteter efter danske standarder - går Hotel Vejlefjord 2017 i møde med stor optimisme til trods for, at der er skarp konkurrence inden for hotelbranchen. Ledelsen forventer i 2017 derfor en fortsat stigning i hotellets omsætning og indtjening, da hotellets investering i de nye værelser samt saltbadsuniverset har vist sig at være en god investering,« skriver hotellet i sit nye regnskab.

I løbet af 2016 har Hotel Vejlefjord åbnet et nyt saltbadsunivers på 320 kvadratmeter, og 23 nye værelser er taget i brug.

Derudover er 14 værelser i hotellets hovedbygning blevet renoveret. Hotel Vejlefjord har samarbejdet med arkitektfirmaet Bay Arch om at skabe de 23 nye værelser samt renoveringen af de 14 værelser, og det har ifølge hotellet  »skabt et nyt udtryk til gæsternes store tilfredshed«.

Publiceret: 16. Marts 2017 15:33
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere