Rufus Gifford talte i en godt en time og svarede på alt - bortset sine personlige tabker om Donald Trump. Fotos: Rex Andersen/Campus Vejle
Rufus Gifford talte i en godt en time og svarede på alt - bortset sine personlige tabker om Donald Trump. Fotos: Rex Andersen/Campus Vejle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

USA-ambassadør i Vejle: Ville ikke udtale sig om Trump

USA’s afgående ambassadør, Rufus Gifford, besøgte unge på Campus Vejle, hvor han svarede på alt - pånær én ting

Rufus Gifford er ikke en helt almindelig politiker. Det fandt eleverne på Campus Vejle hurtigt ud af, da de onsdag eftermiddag mødtes med den 42-årige ambassadør, der kom til Vejle for at tale om amerikansk politik og hilse på de mange hundrede unge.

Fremmødet var stort, og spørgelysten ivrig, så Rufus Gifford fik rigelig lejlighed til at tale lige ud af posen uden alt for meget politiker-uld i mund.

Han satte ord på den aktuelle politiske situation i USA, på det forestående magtskifte og på sit indtryk af danskerne - et folk han er glad for.

Den åbenhjertige diplomat er homoseksuel og blev for godt et år siden gift på Københavns Rådhus. Netop danskernes fordomsfri forhold til homoseksualitet har haft betydning for hans opfattelse af landet og folket, fortalte han.

Mødet med ambassadøren var populært og fuldte salen.
Mødet med ambassadøren var populært og fuldte salen.

Ville ikke tale om Trump

I det hele taget var Rufus Gifford ikke bange for at være personlig, når elevernes mange spørgsmål lagde op til det.

Kun ét emne ville han ikke sætte ord på: Da en elev spurgte til hans personlige holdning til kommende præsident, Donald Trump.

Her henviste Rufus Gifford til, at han - på grund af sine ambitioner om en fortsat karriere i politik - ikke ville udtale sig om Trump.

Efter sin tale og debat med eleverne skulle Rufus Gifford videre. Men først stillede han velvilligt op til et utal af selfies med de begejstrede unge på Campus Vejle. I alt varede besøget omkring 2½ time.

Campus Vejle er efterhånden ved at have tradition for ambassadør-besøg.

Tidligere har ambassadører fra Ukraine, Israel og Italien besøgt uddannelsesstedet for at snakke om politik og sætte ord på mødet med Danmark og danskerne.

Ambassadøren blev modtaget under en grå himmel og hurtigt ført indendørs.
Ambassadøren blev modtaget under en grå himmel og hurtigt ført indendørs.
Publiceret: 12. Januar 2017 10:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt