Vejle Håndbold kigger opad

Fik du læst

Sådan en udsigt og travetur på Kilimanjaro lokker blant andre Ruth og Bo til.

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

Femtusindottehundredeogfemoghalvfems meter højt. Tallet kan taget modet fra de fleste, som har oplevet at tabe pusten på vej op i Rundetårns sølle 35 meter fra gadeplan til udsigtsplan. Forestil dig 168 Rundetårne oven på hinanden: Så højt er Kilimanjaro.Om kort tid rejser ægteparret Ruth Have og Bo Koch fra Ødsted til Tanzania i Afrika for at bestige Kilimanjaro. De følges med et hold af eventyrlystne og vandre-trænede danskere, der har tilmeldt sig rejsen via Lido Fitness i Vejle.- For et par år siden fik jeg konstateret sklerose. Og så var det, at vi tænkte, at vi hellere måtte komme af sted nu, siger Ruth med et smil. Hun har det godt og er ikke synligt præget af sin sygdom.- Men det kan pludseligt gå stærkt ned ad bakke. Det gjorde det for Ruths søster, siger Bo.Ruths bror besteg i sin tid Kilimanjaro, men døde kort efter af kræft. Parret kan ikke blive helt enige om, hvorvidt dét har betydning for deres ønske om at nå toppen på det berømte bjerg.- Men i hvert fald læste vi i avisen, at Lido Fitness arrangerede en rejse. Vi tog til et informationsmøde, hvor vi udtrykkeligt havde aftalt ikke at melde os til. Men det kom vi til at gøre alligevel. Så nu er vi på vej, siger Ruth og klapper hunden, Bria. Den vil også gerne ud at gå. Men næppe adskillige kilometer op ad et bjerg.

Kilimanjaro er et forholdvist taknemmeligt bjerg at bestige. Eventyrerne behøver ikke at foretage klassisk klatring med liner og hasper. Men vandreturen er hård, og ikke alle deltagerne kan forvente at nå toppen.- Højdesygen er hård, og man må være indstillet på at bide tænderne sammen. Vi kommer til at brække os. Men vi vil fortsætte, siger 51-årige Ruth og ser på 49-årige Bo, der lader som om tanken ikke påvirker ham.Parret har investeret i en masse udstyr: Der er drikkeposer til alt det vand, der skal drikkes, mens man vandrer. De har også indkøbt særlige vandrerstøvler - dels til at bruge på turen og dels til at forære de lokale bærere efter eventyret. Der er også særlige letvægtshåndklæder, liggeunderlag og soveposer, der skal holde dem varme i de meget kolde nætter.- Måske burde vi afprøve poserne udenfor i nat, siger Bo og peger ud gennem altandøren. Terrassen er dækket af sne, og gulvvarmen i stuen føles rigtig dejlig.- Nej, dét tror jeg nu ikke, svarer Ruth og lægger en flad hånd ovenpå Bos pegefinger.De to træner ihærdigt for at komme i form til vandreturen, der varer otte dage: Seks dage op og to dage ned.De vandrer rundt i lokalområdet med store rygsække på og træner også i fitnesscentret.- Vi har fået at vide, at turen ikke er umenneskelig. Men selvfølgelig bliver det hårdt. Og vi forventer også, at det kommer til at gøre ondt, siger Ruth.Det eneste, de ikke kan træne, er højdesygen, som også er det eneste de rigtig frygter ved turen.

Parrets sammenbragte fem, voksne børn følger forældrenes projekt med interesse.- De er begejstrede. Jeg tror, at de er lidt misundelige. Men de ved ikke rigtigt, hvad turen indebærer, siger Ruth.De to har rejst mange steder i verden med deres børn. Turen til Afrikas højeste punkt bliver deres første rejse på tomandshånd.- Vi glæder os til at fortælle om turen. Og vi glæder os til den tilfredsstillelse det er at klare sådan en udfordring. Til at bevise overfor os selv, at vi kan. Og til at få vores eget diplom, siger Ruth og fisker sin afdøde brors Kilimanjaro-diplom frem fra bordets stak af informationsmateriale. - Ja, jeg kan også godt lide at prale lidt, tilføjer Bo, som dermed advarer sine venner om, hvad de har i vente, hvis ikke højdesygen forkorter hans eventyr.

Adskillige uger før afrejse har Bo allerede pakket sine ting. Ruth tøver lidt med at pakke de i alt 20 kilo bagage, de hver kan have med - hvoraf bærerne slæber de 15 kilo.- Om natten drømmer jeg, at jeg har glemt noget tøj, siger hun og studerer sit grej, der ligger bredt ud på en seng i gæsteværelset.- Jeg drømmer også, at jeg bliver væk fra de andre. Og selvfølgelig om at stå på toppen. Og jeg kan have mareridt om kulden, siger hun og griber ud efter den lille nylonpakke med specialsoveposen i.- Det kan da godt være, at vi alligevel skal prøve dem i nat, siger hun tøvende.Og som sagt, så gjort: Natten efter interviewet sov Ruth og Bo i et frostkoldt telt i baghaven. De siger, at de sov godt. Lige indtil de vågnede og søgte ind i huset med dejlig gulvvarme og bløde dyner...

Publiceret: 21. Februar 2012 07:00

Fik du læst

Mest læste

Kultur

Sport

DET SKER - i Vejle og omegn