Byrådsmedlem Torben Elsig- Pedersen (i midten) sammen med Radikale Venstres børneordfører Lotte Rod og partileder Morten Østergaard. Pressefoto
Byrådsmedlem Torben Elsig- Pedersen (i midten) sammen med Radikale Venstres børneordfører Lotte Rod og partileder Morten Østergaard. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Radikale vil have flere pædagoger

Nyt forslag fra Radikale Venstre skal sende 4.500 flere pædagoger ud i institutionerne

Af Jacob Hove

Radikale Venstre præsenterede i sidste uge et forslag, som skal give flere pædagoger til institutionerne.

I Vejle bliver det 92 flere pædagoger, mens det på landsplan er 4.500, oplyser Radikale Venstre Vejle i en pressemeddelelse.

Byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen skriver om forslaget:

“Børn har brug for nærværende, nysgerrige og lyttende voksne, der kan støtte dem i deres udvikling. Radikale Venstre på Christiansborg og radikale i kommunerne er gået sammen om et udspil, der skal give flere pædagoger i daginstitutionerne. I Vejle Kommune vil udspillet give 92 flere pædagoger. Forslaget er fuldt finansieret.”

Han skriver videre:

“I Vejle har jeg som radikalt byrådsmedlem i flere år arbejdet på at tilføre flere ressourcer til børneområdet. Det er derfor en stor glæde, at vi nu som radikale har et samlet udspil, der sætter økonomi bag ved bestræbelserne. Jeg håber, vi får held med at skabe flertal for forslaget på Christiansborg. “

4.500 flere pædagoger

Forslaget betyder, at der er mindst to pædagoger og en medhjælper til 10 vuggestuebørn eller 19 børnehavebørn. Det svarer til 4.500 flere pædagoger.

Radikale Venstre ønsker krav til normeringen, men afsætter også penge til mere uddannelse og efteruddannelse af pædagoger og dagplejere.

Kommunerne skal ifølge Radikale Venstre have pengene ud fra børnetallet, fordi man ifølge partiet dermed dels undgår særligt at belønne de kommuner, som gør det skidt, dels kommer ud over, at normeringsopgørelsen ikke altid er retvisende.

Publiceret: 10. Januar 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere