Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ødsted: Tre mænd holdt 78-årig fanget under indbrud

Af Jacob Hove

En 78-årig kvinde blev onsdag aften tilbageholdt i sit soveværelse i sin bolig i Ødsted.

Kvinden havde forinden åbnet sin hoveddør, hvor mændene brasede ind i hendes bolig. Mens kvinden blev tilbageholdt af en af mændene i soveværelset, gik de to andre rundt i huset.

Det er endnu uvist, hvad der er blevet stjålet:

"Vi får et opkald klokken 21.18 om, at en ældre dame med tvang har været holdt tilbage i sit eget hjem," siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Kenneth Ravnholt til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Kvinden har været tilbageholdt i cirka 45 minutter, hvorefter hun søger hjælp hos naboen.

"Hjemmet bærer præg af, at der har været ubudne gæster, men den tilbageholdte har ikke været i sit eget hjem endnu, så vi kan ikke sige, om der er blevet stjålet noget. Efter omstændighederne har hun det godt," siger Kenneth Ravnholt.

Ifølge Vejle Lokalpoliti har kvinden oplyst, at mændene talte dansk med accent.

Der er kun signalement af to af mændene, og det er sparsomt: En er 170-180 centimeter høj og kraftig af bygning og iført en sort jakke. En er 170-180 centimeter høj og almindelig af bygning.

LÆS FLERE 112-HISTORIER HER

 

Publiceret: 12. Januar 2017 10:09
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt