Michael Lausen blev i sidste uge fejret som ny leder af Café Parasollen i Vejle. Foto: Peter Friis Autzen
Michael Lausen blev i sidste uge fejret som ny leder af Café Parasollen i Vejle. Foto: Peter Friis Autzen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny leder på Café Parasollen

Michael Lausen er i spidsen for caféens arbejde med misbrugere og hjemløse

Omkring 50 brugere mødte op for at fejre Café Parasollens nye leder, Michael Lausen, da han i sidste uge officielt tiltrådte.

Derudover var også et par politikere og sponsorer dukket op for at byde ham velkommen og drikke en kop kaffe sammen med brugerne.

“Jeg har været frivillig her i caféen i omkring ni måneder. Og da vi manglede en leder, blev jeg opfordret til at søge stillingen. Jeg synes, at Parasollen gør et meget vigtigt stykke arbejde, som jeg gerne vil støtte. Derfor søgte jeg jobbet - og fik det,” lød det smilende fra Michael Lausen, da Lokalavisen fik ham trukket lidt til side under arrangementet.

Stigende søgning

Café Parasollen har gennem de seneste år oplevet en markant stigende søgning fra misbrugere og hjemløse. Caféens evne til at skabe relationer til brugerne og hjælpe dem i retning af et sundere og bedre liv, hyldes af både byrådet, sponsorer og brugerne selv. Samtidig ser det ud til, at behovet for caféens arbejde vokser.

“Vi 'almindelige' mennesker har jo vores netværk af venner, naboer og kolleger, som vi kan læne os op ad, når vi har brug for det. Sådan et netværk mangler vores brugere. Eller rettere: De ville mangle det, hvis ikke caféen her var der for dem,” siger Michael Lausen.

Han mener, at alle mennesker har et medansvar for hinanden, simpelthen fordi vi er mennesker.

“At nogle mennesker har problemer, blandt andet fordi vi har en hård performance-kultur, er vores allesammens problem. Det er også mit problem,” siger han.

Publiceret: 18. Marts 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Vejle
Seneste
Lokalavisen Vejle
Mest læste
Lokalavisen Vejle
112