Rainer Gassner fra Ti Trin Ned i Fredericia er en af dommerne, når kokkeelever skal dyste på Bredal Kro. Arkivoto: Peter Friis Autzen
Rainer Gassner fra Ti Trin Ned i Fredericia er en af dommerne, når kokkeelever skal dyste på Bredal Kro. Arkivoto: Peter Friis Autzen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny kokkekonkurrence på Bredal Kro

Rainer Gassner med som dommer i ny konkurrence for elever

Snart vil Bredal Kro ved Vejle lægge køkken til den nye nationale og ambitiøse konkurrence 'Kokkenes Kokketalent 2017'. I alt skal 12 talentfulde kokkeelever fordelt på tre landsdelskonkurrencer genskabe klassiske retter. Og Michelin-kokken fra Ti Trin Ned i Fredericia, Rainer Gassner, er med i dommerpanelet, når fire elever dyster på Bredal Kro søndag 18. juni. I 'Jyllands-runden' på Bredal Kro deltager blandt andre kokkeelev Mathias Vigsø fra Munkebjerg Hotel.

Bag arrangementet står Fonden Dansk Gastronomi. Det nye tiltag vil sætte fokus på det gode håndværk og de klassiske, gamle dyder. Her handler det ikke om fancy retter, en stegt gulvlampe med nullermændsskum og ristede væglus. Formålet med konkurrencen er at give deltagerne en oplevelse for livet - og sætte fokus på vigtigheden af det gode, gamle kokkehåndværk, herunder de klassiske franske dyder.

De fire retter

Køkkenet på Bredal Kro kommer til at dufte af Soupe aux truffes noires, Saltindbagt pighvar, Poularde farseret sous la peau med trøfler - og Beef Wellington med sauce bordelaise og klassisk béarnaise.

Hver ret laves af én elev, som tilbereder retten til 35 personer. Fire dommere - heriblandt Rainar Gassner - vil blandt andet vurdere rettens smag, udseende og i hvor høj grad retten respekterer og fremhæver den oprindelige opskrift.

De to andre landsdelskonkurrencer foregår på Sjælland hos Bistro Boheme og på Fyn på Restaurant Pasfall. Tre landsdelsvindere går videre til finalen, der afholdes i august i forbindelse med Copenhagen Cooking & Food Festival i København. Udover hæder og ære er førstepræmien en 3-dages gastronomisk dannelsesrejse for to til Paris, hvor der blandt andet venter michelinstjerne-restaurant, klassiske brasserier og restauranter samt en dag med smagning og middag i Möet & Chandon-kælderen i Champagne.

Publiceret: 16. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt