Ulrik Husmann åbner snart en kiropraktorklinik i Vejle sammen med sin kone Hanne. Foto: Anne Smedegaard
Ulrik Husmann åbner snart en kiropraktorklinik i Vejle sammen med sin kone Hanne. Foto: Anne Smedegaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny kiropraktor åbner i det gamle Sct. Maria hospital

Den 3. april åbner Kiropraktoren Vejle på Blegbanken 3, st. tv

Af Anne Smedegaard

Håndværkerne er i fuld gang i et par af lokalerne på det gamle Sct. Maria Hospital i Vejle. Her skal kiropraktor Ulrik Husmann nemlig snart åbne sin klinik: Kiropraktoren Vejle.

“Indtil videre er der kun mig og min kone Hanne som sekretær, men vi har fremtidssikret med tre behandlingsrum,” siger han.

Her kommer han til at behandle folk i alle aldre med forskellige lidelser fra det muskuloskeletale system.

“Det er ikke kun rygsøjle lidelser, men også i høj grad smerter i arme og ben, samt bækner hos blandt andet gravide,” fortæller han. 

Ulrik Husmann håber at få endnu en kiropraktorkollega og en massør senere.

Samarbejde

Ulrik Husmann har i nogle år ledt efter en klinik i Vejle midtby, hvor han bor sammen med sin kone og tre børn.

“Nu har vi fundet de her fantastiske lokaler. Vi bliver den eneste kiropraktiske klinik, der ligger i stueetagen, hvilket er godt for de gangbesværede patienter, dertil gratis parkering for vores patienter bag ved bygningen," siger han og fortsætter:

“Her er jo flere andre sundhedsfaglige i bygningen. Vi håber at få et godt samarbejde med dem og andre i lokalområdet.”

Allerede nu kan man bestille tid hos klinikken, der åbner den 3. april. Det kan man på telefon 88 44 02 02.  Klinikken holder åbent alle hverdage fra kl. 8 med forskellige lukketider senere på dagen.

Publiceret: 20. Marts 2017 17:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Vejle
Seneste
Lokalavisen Vejle
Mest læste
Lokalavisen Vejle
112