Motorcykel dødsulykke: Politiet har taget blodprøver

Politiet undersøger, hvem der kørte motorcyklen, og om nogle af dem havde en for høj promille

 Udskriv   Del

Torsdag formiddag var der ligsyn på de to unge mænd fra Vejle, der natten til onsdag blev dræbt i en ulykke på motorcykel på havnen i Vejle.

Ved ligsynet bad politiet om, at der bliver foretaget en obduktion af de dræbte.

"Det gør vi for at fastslå, hvem der var føreren af motorcyklen. Det ved vi ikke," fortæller kriminalassistent Uffe Agerskov, Vejle Lokalpoliti.

Motorcyklen tilhørte den ene af de dræbte, 22-årige Simon Peter Hviid.

Der er desuden blevet taget blodprøver af de to dræbte samt deres kammerat, der slap fra ulykken med livet i behold. Blodprøven vil vise, om nogle af dem havde alkohol i blodet.

Alt tyder på, at de alle tre havde styrthjelm på, da de onsdag morgen cirka klokken 04 forulykkede på Nordkajen i Vejle. Den ene af de dræbte havde styrthjelm på, da han blev fundet, og den andens hjelm blev fundet umiddelbart ved siden af ham, fortæller Uffe Agerskov.

Publiceret: 27. Marts 2014 11:45
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Vejle
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce