En letbane er en mellemting mellem en sporvogn og et tog, og bruges i en række europæiske storbyer. Men en rådgiver anbefaler, at man ikke gør brug af en letbane fra Vejle til Billund.
En letbane er en mellemting mellem en sporvogn og et tog, og bruges i en række europæiske storbyer. Men en rådgiver anbefaler, at man ikke gør brug af en letbane fra Vejle til Billund.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Letbane er ikke den bedste løsning

En letbane gennem ådalen til Billund er ikke den bedste løsning, siger jernbaneekspert

Trafikstyrelsen arbejder med to løsningsmodeller. En letbane fra Vejle til Billund via ådalen Pris cirka 1.2 milliarder kroner. Eller en 18 kilometer stikspor fra Jelling til Billund. Pris cirka 700 millioner kroner.
Atkins foreslår ligeledes et cirka ti kilometer stikspor fra Farre til Billund.

Hvis Billund Lufthavn skal forbindes jernbanemæssigt med resten af landet, er en letbane gennem Vejle Ådal ikke den bedste løsning.

Det forklarer Tommy O. Jensen, der er jernbaneekspert hos rådgiverfirmaet Atkins. Firmaet har, for Region Midtjylland, lavet en undersøgelse af jernbanenettet i Midt- og Vestjylland, og deriblandt hvordan Billund bedst kan forbindes med resten af landet.

“Og her er løsningen ikke en letbane. Det er nok en fin løsning for vejlenserne, men ikke særlig brugbar for resten af det store opland omkring Billund, hverken for Esbjerg, Kolding, Århus, Odense eller Herning og Holstebro” siger han.

“Undersøgelser viser, at hvis der ikke er en direkte forbindelse, er der mange, som vælger toget fra. Og med en letbaneløsning skal man stoppe i Vejle og skifte fra tog til letbane, og det vil få nogle til at lade være bare ved tanken,” siger han.

I stedet har Atkins foreslået, at man bygger en stikbane udgående fra Farre eller Jelling. Farre giver ifølge Atkins god mening af den simple grund, at der er kortest vej mellem den nuværende jernbanestrækning og lufthavnen, nemlig knap ti kilometer. Stikbanen ville ligeledes kunne betyde højere hastighed.

Jelling er i forvejen i spil i det oplæg Trafikstyrelsen lægger op til. I oplægget foreslås også en letbane.

“Hvis man vælger løsningen med en stikbane fra Jelling eller Farre åbner det også en anden mulighed, at etablere togforbindelse mod Nordvestjylland. Hele det kæmpe opland, der er mod nordvest med Herning og Holstebro og de store virksomheder i området, får på den måde en stor gevinst,” siger han.

Fra de andre retninger skal man også gennem Vejle først, men ikke nødvendigvis skifte tog på rejsen, men det afhænger af hvordan man arrangerer togforbindelserne. Det kunne for eksempel være direkte regionaltog fra Odense eller Kolding via Vejle til Billund.

Løsning til Jelling

Tommy O. Jensen og Atkins har også foreslået endnu en løsning, der kan komme århusianerne til gode.

“Hvis man laver et spor fra Løsning til Jelling ville man også kunne få en hurtig og direkte forbindelse mellem Århus og Billund”.

Det er dog ikke et projekt, der som sådan er med i det nuværende spil omkring banen til Billund.

Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard, fortæller, at det fra kommunens side er vigtigst, at Vejle Kommune er stedet, hvorfra jernbanen mod Billund får sit afsæt.

Det tyder det dog også på, men det hele er i sidste ende op til politikerne på Christiansborg at finde frem til den endelige løsning, og i går - mandag - indkaldte transportminister Pia Olsen Dyhr til forhandlinger om Togfonden.

I de forhandlinger er en forbindelse til Billund med i spillet.

Hvad forhandlingerne endte med, kunne vi ikke nå at få med på grund af deadline

Publiceret: 14. Januar 2014 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Annonce
ANNONCER
Se flere