Aktiviteterne, som alle kan deltage i til årets folkefest i Vingsted, bemandes af Jernaldermiljøets erfarne formidlere.
Aktiviteterne, som alle kan deltage i til årets folkefest i Vingsted, bemandes af Jernaldermiljøets erfarne formidlere.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jernalderkrigerne vender hjem til Vingsted

Jernalderkampgruppen inviterer til folkefest i landsbyen

Snart byder høvdingen velkommen til årets store festdag i jernalderlandsbyen. Det store slag og de hjemvendte krigere skal fejres, og der inviteres til folkefest. Lørdag 20. maj vil hele landsbyen være klædt på til fest og klar til at tage imod børn og voksne, der dagen igennem kan prøve kræfter med forskellige jernalderhåndværk, være med til at tilberede mad over bål og få trænet deres krigerfærdigheder.

Der må danses og kæmpes

Dagen begynder med modtagelse af krigerne og optog gennem landsbyen. Senere kan du høre krigernes fortællinger om det store slag og mærke suset, når de genopfører de drabelige kampe. Kampgruppen Prindsens Hverving, der til daglig huserer i Sagnlandet Lejre, har mange års erfaring med levende historieformidling.

Gennem de gamle ballader og dansemelodier arbejder musikgruppen Virelai med de nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder. Som publikum oplever man hvordan musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker en næsten uimodståelig trang til at danse og synge med.

Festlighederne finder sted kl.17-20 i Jernaldermiljøet i Vingsted. Entré 50 kr. for voksne, 10 kr. for børn. Info og billetsalg: vejlemuseerne.dk.srj

Publiceret: 18. Maj 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere