Floating Art
Museumschef Ove Sørensen inspicerer værket ’Stay Together’, som kommenterer på flygtningesituationen, der blandt andet er aktuelt lokalt med asylcentret i Jelling.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Floating Art har fået kunstvokseværk

Floating Art


Årets udstilling byder på 12 kunstværker af både danske og europæiske kunstnere.
Udstillingen kan opleves fra søsiden med kano eller kajak, mens landkrabberne kan benytte sig af en tre kilometer lang rute fra Vejle Lystbådehavn til Skyttehushaven, der giver børn og voksne mulighed for at se på kunsten i vandkanten og komme ud i naturen. På kortet kan man se de 12 kunstværker i vandet og ud for hvert værk, er der en formidlingspost på land. Her kan man blive klogere på kunsten og omgivelserne i og omkring Vejle Fjord.
Floating Art kan opleves de næste to måneder og afsluttes sammen med Trekantområdets Festuge.

De fleste ved, at det kan være en temmelig stor kunst at holde sig flydende. Både i bogstaveligste forstand, men også i en stor del af livets andre henseender. Det er essensen af kunstudstillingen Floating Arts, som åbnede i fredags. Det er Vejlemuseerne, der står bag udstillingen, og siden første udgave sidste år, har museet valgt, at udstillingen skal holde sig flydende i to måneder i år frem for blot 14 dage sidste år. Det skal gøre det muligt, at et endnu større publikum får vished om udstillingen, som rent fysisk også har vokseværk fra otte værker til 12 værker i år, fortæller museumschef Ove Sørensen.

“Jeg tror personligt, at måden vi får den her udstilling ud til folk på, det er via mund til mund-metoden, og der er 14 dage simpelthen for kort tid. Jeg er sikker på, at det nok skal brede sig, hvis det får den tid, det skal have, så to måneder gør, at der vil være mange flere, der får mulighed for at nå at høre om udstillingen og komme og se den. Vi har også udvidet hele området, så den rute man går på land, er tre kilometer. Alle de ting tilsammen gør, at jeg synes, vi virkelig har en spændende udstilling og en oplevelse at hente, hvis man kommer herned,” siger Ove Sørensen.

Forholder sig til problemer

Den udvidede udstillingsperiode gør også, at publikum får tid til at fordøje og måske genopleve indtrykkene fra kunstværkerne. Kunstnerne bag har således fået til opgave at forholde sig til aktuelle problemstillinger.

“Alle kunstnerne er blevet bedt om at forholde sig til vandet som element og skabe et kunstværk både har en mening med vandet, men også forholder sig til en lokal, national og international problemstilling. Nogle forholder sig for eksempel til allemandsretten, og andre forholder sig til flygtningesituationen, Så det er en bunden opgave, at de skal forholde sig til noget, der interesserer befolkningen,” forklarer Ove Sørensen.

Kunsteren Sven Kaehlert har skabt en ø midt i fjorden. Her forsøger han at forholde sig til trafikkens symboler som et fællesskab.
Kunsteren Sven Kaehlert har skabt en ø midt i fjorden. Her forsøger han at forholde sig til trafikkens symboler som et fællesskab.

Breder sig endnu mere

På bare et år har Floating Art altså vokset sig markant større, hvorfor man højst sandsynligt kan se frem til udstillingen som en årligt tilbagevendende begivenhed. Udstillingens succes har dog også givet vokseværk til ambitionerne, og Ove Sørensen tror på, at Floating Art i fremtiden også vil kunne opleves andre steder end i Vejle Fjord.

“Vi er ret sikre på, at det her nok skal blive en kæmpe succes, og lykkes det, så vil vi gerne brede det endnu mere ud. Vi skabte det i Vejle sidste år, så det er selvfølgelig en identitetsmarkør for Vejle og hele havneområdet, men jeg er ret sikker på, at potentialet i den her udstilling gør, at den kan brede sig ud på nationalt og måske også europæisk plan. Det har vi allerede nogle idéer om at gøre, hvis vi kan rejse midlerne til det,” fortæller Ove Sørensen

 

Hovedløst kan man næppe kalde værket ’Heads Up’ af Gudrun Steen-Andersen, der på flere måder kommenterer at holde hovedet oven vande.
Hovedløst kan man næppe kalde værket ’Heads Up’ af Gudrun Steen-Andersen, der på flere måder kommenterer at holde hovedet oven vande.
Publiceret: 27. Juni 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Vejle
Seneste
Lokalavisen Vejle
Mest læste
Lokalavisen Vejle
112