Der bliver igen grill til den store guldmedalje i Riis Feriepark, når der lørdag 17. juni holdes Weber Camp. Pressefoto
Der bliver igen grill til den store guldmedalje i Riis Feriepark, når der lørdag 17. juni holdes Weber Camp. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Få en gang røg og bliv godt ristet i Riis Feriepark

Weber inviterer igen til grillfest lørdag 17. juni med grillkurser og kendisser

Grillfirmaet Weber afholder lørdag 17. juni for niende gang årlige Weber Camp, og igen er det Riis Feriepark ved Give, der lægger græs til grillfesten.

I løbet af dagen afholdes der forskellige grillkurser under overskrifterne 'Røg', 'Familie', 'Hverdag' samt overraskelsen 'Kendis-surprise'. Thomas Mygind er årets konferencier, og han får i løbet af dagen selskab på scenen af blandt andre Den Skaldede Kok og Henrik Jyrk, som vandt Danmarks største kokkekonkurrence i 2016.

Grillmiddag og banko

I lighed med tidligere år afsluttes dagen i det store festtelt med grillmiddag tilberedt af Webers eksperter, underholdning ved komikeren Simon Jul og dansemusik. Aftenprogrammet byder desuden på grill-banko med grill-grej på højkant.

Børnene kan hele dagen slå sig løs i Legehaven, hvor Jon Jensen, vinderen af DRs 'Alene i vildmarken' styrer spændende oplevelser. Der skal blandt andet bygges shelter, renses fisk, hygges om bålet, kastes med grillkul og spilles kongespil.

Desuden vil der være hoppeborg, stangtennis, ansigtsmaling og tegnekonkurrence.

Billetter til dagen og grillkurser kan købes på Webers hjemmeside.jesl

Publiceret: 15. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt