ERROR: Macro logolokalavisen2 is missing!
Cameron Frost og kæresten Isabell Christensen i Byparken i Vejle. Tænderne er kun til pynt og noget, Cameron og Isabell bruger til at lave sjov med. Foto: Privat
Cameron Frost og kæresten Isabell Christensen i Byparken i Vejle. Tænderne er kun til pynt og noget, Cameron og Isabell bruger til at lave sjov med. Foto: Privat
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dansk vampyr: "Jeg suger blod en gang om ugen"

Men det er svært at finde donorer, siger vampyren fra Vejle

Da han dukkede op, havde han nær skræmt livet af en af avisens mediekonsulenter, som sidder i nærheden af receptionen. Pludselig stod han der bare. Og hviskede hen over skranken:

“Skriver I også om vampyrer her på avisen?”

Bider ikke i halsen

Bleg, med langt hår og tynd stod vampyren der og ville gerne interviewes. Mediekonsulenten får fat på en journalist. Selv om det er lidt svært at tro på vampyrer.

Interviewet foregår på redaktionen, og spørgsmålene står i kø. For hvor suger han blod? For det gør han, det er noget af det første, vampyren fortæller. Hvorfor? Hvordan? På hvem? Er der nogen, der giver blod frivilligt som en anden donor? Vi lægger ud med spørgsmålet om hvor, Cameron tager det blod, han ifølge ham selv skal bruge for at få energi. Og det sted er ikke det samme som i de klassiske vampyrfilm med bid i halsen.

“Det er alt for farligt at bide i halsen, hvor hovedpulsåren sidder. Derfor gør man det andre steder på kroppen,” forklarer Cameron, hvis krop forandres, når han får blod.

“Min fysiske tilstand bliver meget bedre, smerter i mine muskler forsvinder. Jeg bliver energisk, og jeg kommer også til at se sundere ud. Normalt siger folk, jeg ser meget syg ud,” siger Cameron.

Han kunne som seks-årig pludselig ikke længere tåle mælk og mad. Han fik ondt i maven og kunne ikke holde maden i sig. Efter mange undersøgelser og lige så mange lægelige vurderinger, var der ifølge Cameron Frost endelig en afrikansk læge, der havde en anderledes forklaring på hans symptomer.

Cameron Frost på Lokalavisens redaktion. Foto: Ina Bjerregaard.
Cameron Frost på Lokalavisens redaktion. Foto: Ina Bjerregaard.

Slikke sine sår

“Han indledte med at sige, at jeg ville komme til at slikke mine sår. Han sagde ikke direkte, at jeg er en vampyr, men at jeg ville få brug for blod. Efterfølgende når jeg fik et sår eller en rift, måtte jeg slikke på det,” fortæller Cameron Frost.

Snart efter kunne han heller ikke tåle solen og begyndte at få blister og blærer, når han var i solen. Han begyndte også at miste venner, fordi han var anderledes end andre børn.

Cameron er fra Polen, og da han er 11 år, flytter familien til Danmark. På det tidspunkt er det stadig ikke nemt at få venner, slet ikke i et nyt land, og ind i mellem er det også hårdt, at Cameron ikke føler sig som andre mennesker.

“Når vi havde idræt i skolen, var det meget svært for mig. Jeg manglede ofte energi, og solens stråler straffede mig også, så det var træls,” siger Cameron Frost. Alligevel skal det, at han betragter sig selv som vampyr, ikke holdes skjult.

“Mine venner ved det, min skole ved det, min kæreste ved det, og min psykolog ved det. Det skal ikke være hemmeligt. Jeg går til psykolog fordi, når man er vampyr, er det svært at få venner, og så har man brug for at tale med nogen. Mine forældre ved det også godt, men de vil ikke tale om det. Hvis de så taler om det, så er det for at lave sjov med det, og det er ikke så rart.”

Svært at finde blod

“Jeg har tidligere suget blod fra Isabell, men det virker ikke så godt længere,” fortæller Cameron.

Men nu har Cameron fundet en anden donor, for Isabells blod gav ikke længere energi. Egentlig vil han helst suge blod fra en, som han ikke er ven med, for ellers ser han kun vennen som mad, men det er ikke så nemt at finde frivillige. Dog bruger Cameron i øjeblikket vennen Mike, som donor. På ham suger Cameron blod direkte fra skulderen.

Og mens Cameron er stoppet med at suge fra Isabell, så er der sket noget med hende.

“Det er som om, Cameron har vækket noget i mig, da han begyndte at suge mit blod,” fortæller Isabel.

Læs i næste uge, hvad Cameron har vækket i Isabell.

Publiceret: 19. August 2014 11:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro PBTGallup2 is missing!