Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bone's i Vejle: 1.370 kilo kartofler reddet

JH

Bone’s i Vejle har arbejdet med portionsstørrelser, tilbyder doggybags og genbruger organisk affald. Tiltagene har blandt andet betydet, at 1370 kilo kartofler det seneste år er reddet fra skraldespanden.

Ud af de omkring 700.000 tons madspild, som Danmark årligt genererer, står restauranter og storkøkkener for næsten ti procent. Bone’s i Vejle har siden åbningen deltaget aktivt i kampen mod madspild.

”Hver gang fødevarer smides ud, sker et spild af selve råvarerne, men også af tid, energi og penge, der er brugt på at fremstille maden. Det er derfor med tanke på både miljøet og forretningen, vi har indført tiltag som doggybags for at reducere madspildet,” siger Janni Flammild, restaurantchef ved Bone’s i Vejle, i en pressemeddelelse.

Det kan dog ikke undgås, at rester ender i skraldespandene, men ved Bone’s i Vejle er det ikke ensbetydende med spildt mad. Alt organisk affald bliver nemlig afhentet og brugt til at producere dyrefoder, biogas og gødning. Også de cirka 5400 liter fritureolie, som restauranten hvert år anvender, bliver genbrugt og lavet til biodiesel. Bedre filtrering af olien har endda reduceret forbruget med cirka 30 procent.

 

Publiceret: 09. Januar 2017 09:13
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere